www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

søndag den 22. juli 2012

Sommerdage med hvalpene

Alt hvad der kan jagtes - skal jagtes og helst bæres på. 3 hvalpe er nu tilbage i kennelen. Og de hygger sig. Vi nyder stadig de daglige gåture oppe i marken i det høje græs og så får de rigtig mange oplevelser med vand - eftersom den danske sommer er så fuld af det!
10 uger gamle lørdag. Nu venter der solskinsdage, så mon ikke hvalpene vil sætte pris på en tur til stranden i løbet af ugen:-)





onsdag den 18. juli 2012

Hillus Powell datter på besøg

Idag har vi haft fint besøg fra Sverige. Karin kom forbi sammen med Hillus Powell datteren Danas Phoebe. Super fin sort tæve som Karin har store forventninger til. Med sig havde Karin, Mirjam fra Kennel Carmals i Sverige. Herligt besøg med masser af hundsnak. Billeder følger!!

Gravide Batmoors Chasing Kate

Kate er 5 uger drægtig og vi er ikke i tvivl om at hun er med hvalpe. Rigtig spændende.... Maven er ved at være rigtig stor og hun begynder at slappe meget mere af. 16 august har hun termin.

mandag den 9. juli 2012

Batmoors´ Cromarty Cody


Nyeste skud på stammen og Kennel Batmoors´ nye unge hanhund... Batmoors´ Cromarty Cody efter
DKBRCH Batmoors´Gentle George Will & Batmmors´ Leadhills Mennock

Tøzerne skal trænes..

Endelig er Penny (Hillus Holland) og hendes datter Hope ved at være klar til at genoptage træningen. Eftersom jeg selv har været sat på standby i forhold til at kunne træne hund, så har det passet super godt at de to damer har haft hvalpe, men nu er de klar igen.

Prøvekalenderen - og arbejdskalenderen er nu gennemtjekket og det burde være muligt at nå at stille dem begge i vinderklasse på et par Workingtest for at se hvordan formen er inden de forhåbentligt bliver klar til at komme med på A-prøver når jagtsæsonen starter.
Hope havde jeg glæde af at stille på Åben A sidste år, men vi har ikke trænet meget sammen, da hun oprindeligt var Thomas´ tæve. Hope er dog så skøn en tæve at det ville være spild af god hund ikke at forsøge sig på prøver med hende.
Penny glæder jeg mig rigtig meget til at komme igang med - og der er ingen tvivl om at Penny glæder sig til at komme igang. Vi afsluttede desværre sæsonen rigtigt dumt sidste år, da hun blev meget syg til Eliteprøven, men nu er hun fit for figth.

Kate er forhåbentlig drægtig og såfremt alt går som det skal, så rejser hendes hvalpe hjemmefra i oktober, så med lidt held kan hun også nå at få sin debut i vinderklasse på Aprøver i den kommende sæson...

Thomas træner de unge Broadlaw hunde, der begge skal stilles i Åben A den kommende sæson, så må vi se hvor langt det ellers rækker.. de er knap 2 år gamle, så der er ingen hast.

Yngste skud på stammen - Hopes søn Batmoors´ Cromarty Cody skal være hvalp og ikke snuse til nogen prøver før næste forår.. Der er god tid.

Flotte Batmoors´ Resultater på WT og ny Champ!!

Lørdag var flere Batmoors´hunde draget afsted på Workingtest på Sjælland og vi skal ønske stort tillykke til Peter og Batmoors´ Leitrim Jake med deres nye titel og den 1 Vinder med cert; Dansk Workingtest Champion,.. Wauw det er godt gået.

Thomas stillede Broadlaw Dirk og Broadlaw Ebony i åbenklasse og begge bestod- Broadlaw Ebony blev 3 vinder og Broadlaw Dirk bestod med 92 point (ud af 100).

Marie stillede Batmoors´ Wallace Osgar og bestod begynderklassen. Tillykke
Karsten stillede Batmoors´ Leadhills Elvan i vinderklasse og bestod. Tillykke

Hvalpene rejser hjemmefra..

Så har vi næsten sagt farvel til alle de små hvalpe.. et par stykker afventer at deres familie kommer retur fra sommerferie og eftersom én hanhvalp skal blive i Kennel Batmoors´ er det helt fint at have et par stykker tilbage.

Nu håber vi at vejret tillader lidt flere af de gode dage ved stranden med hvalpene og vores voksne hunde.. og så skal de ellers fordrive tiden med gåture i markens høje græsm leg og ikke mindst med at sove og vokse.

søndag den 1. juli 2012

Hvalpedag ved havet

Idag  blev Hopes hvalpe testet.. og puslespillet med hvilken hvalp, der flytter i hvilken familie skal imorgen lægges.. Tirsdag er det chipsmærkning og onsdag dyrlægebesøg og sundhedscheck..

Idag er hele eftermiddagen tilbragt ved stranden.. Der blev gravet i sandet, soppet og klatret på sten og ikke mindst båret på tang og spist tang. Nu er alle fodret , luftet og puttet.
Der er lagt gl. håndklæder i hvalpekassen, så de hvalpe der rejser på lørdag kan få et stykke (ret så ildelugtende) håndklæde med ud i det nye hjem. Det er vors oplevelse at hvalpene finder stor tryghed i at putte med håndklædet, der dufter af noget kendt.
En spændende uge venter.

Team DK 1 4 vindere ved IWT!!!

Så er Team Danmark 1 ( Ove Simonsen, Keld Jørgensen & Thomas) på vej hjem fra IWT i Schweitz med en placering som 4 vindere ud af 32 hold.. Herligt!!
Har ikke styr på resultaterne eller sog de er ikke kommet på IWT´s hjemmeside endnu..