www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

tirsdag den 12. juli 2011

Hvalpe weekend/dag/uge:-)

I weekenden var der fuld Spot på vores hvalpe. Både lørdag, søndag mandag og idag tirsdag er der hvalpekøbere på besøg.
Efter at Pennys hvalpe blev testet og hvalpene er blevet fordelt, er der nogle, der lige skulle se hvilken hvalp, de skal have.

Og søndag bød på den helt store strandtur med 3 sæt hvalpekøbere, alle Pennys hvalpe samt et par enkelte terrorister fra Gems kuld. Maggie var med som "Tantehund" og havde til opgave at vise hvalpene at sådan en strandtur bare er lykken.. (Maggie blev dog så lykkelig over turen at hun rent glemte at blive i rollen som den ansvarlige voksne og galopperede vildt rundt og måtte derfor lige runde hundekassen i bilen i en periode, hvor hun kunne sidde og komme i tanke om hvorfor hun var inviteret med).
Gem var med og passede sine hvalpe og nød at komme lidt ud.
Jeg var rigtig positiv over den måde som hvalpene reagerede på under strandturen. Flere hvalpe var helt ude og svømme en tur og alle hvalpe var ude at soppe.
De nød at snuse rundt blandt de store sten på stranden og alt det spændende tang og sivgræs. De blev rigtig udfordret på motorikken, da vi gik en tur hen ad stranden og skulle klatre fra sten til sten.
Vi var ved stranden små 3 timer ialt og det blev også til en lille lur i skyggen for hvalpene, hvor vi andre kunne nyde en svømmetur i havet og den medbragte kaffe.

Det tager en god ½ time at køre til vandet, så hvalpene fik også en køretur mere inden de skal køre herfra når de første bliver hentet på fredag.

Ingen kommentarer: