www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

torsdag den 24. februar 2011

Royal Canin kursus & spændende nyheder.

Mandag aften var vi inviteret til Kursus i ernærring til hund med Royal Canin på Svendstrup Gods på Sjælland. Og det var en aften vi har set frem til af to årsager.
Royal Canin har lanceret deres "starter" produkt, der er special foder til den drægtige tæve, samt hvalpene op til 7-8 uger.
Eftersom vi venter på at vores to damer skal parres har vi været nysgerrige omkring starter foderet, ikke mindst de andre opdrætteres erfarringer med foderet.
Fordelen ved "starter" er at der er mere energirigt end junior foderet samtidig med at der er nemmere for hvalpene at anvende foderet. Overgangen fra modermælk til fastføde er en meget stor omvæltning i hvalpens liv.
Gennem modermælken får hvalpene fedt og proteiner, men indtagelse af kulhydrater er ny for hvalpene og en stor udfordring for deres tarmsystem.
Den største vægtmæssige vækstøgning foregår efter hvalpene er 4 uger gamle og det er også mellem 4-12 uge at hvalpenes imunforsvar gennemgår en kritisk fase, da immuniteten som hvalpene har opnået gennem tævens mælk, gradvist forsvinder.

Starter foderet er desuden produceret med henblik på at det nemmere bliver til en grød, hvilket gør det nemmere for hvalpen at lære at spise.

Derudover blev vi præsenteret for den nye "energibooster", som vi skal afprøve på vores hunde. Et foder, der kommer i små pakninger med henblik på at hundeføren inden en jagtdag, test eller en markprøve kan give sin foder en håndfuld foderpiller, med højt energiindhold.
Vi har efterlyst energibar eller lignende, da vi og mange andre jægere og markprøvefolk gerne vil tilbyde vores hunde et "energiboost" i pausen på prøver og jagter.

Ingen kommentarer: