www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

mandag den 2. marts 2009

Årsmøde i Dansk Retrieverklub

Jeg tvivlede ikke et sekund på, at jeg skulle støtte op om vores klub ved at tage turen over broen og deltage i Dansk retrieverklubs Årsmøde.
Nu er der gået mere end uge siden årsmødet, men min følelse af, at jeg deltog i et supert pinligt amatør standupshow i en eller anden pensionist/paranoidforening er ikke forsvundet. Stemningen var mødet igennem negativ. Kritik, kritik, mere kritik og slet skjulte anklager og mere kritik fra de samme 5 mennesker prægede hele mødet.
Mistænliggørelser og raslen med sabler fulgte alle punkter på dagsorden.
Især var det kedeligt at opleve al den kritik, der var rettet mod vores markprøveudvalg. Det ville ikke have forbavset mig, hvis samtlige i markprøveudvalget havde valgt at rejse sig og overlade deres plads i udvalget til dem, der havde så travlt med at kritisere. Jeg er meget imponeret over (og taknemlig for), at de i markprøveudvalget forsøgte at møde kritikken konstruktivt, istedet for at gå deres vej.
Gennem hele årsmødet vendte vi konstant tilbage til mistænksomme spørgsmål og skjulte anklager vedr. bestyrelsen og det overskredne budget. Det var bare så ærgeligt og pinligt. Det virkede nærmest som nogen troede at "Stein Bagger " havde haft en finger med i spillet. Jeg sad og overvejede hvorfor det er Dansk Retrieverklub vi har valgt at være medlem af.
Noget andet, der fik lov at fylde rigtig meget på årsmødet var "sagen" om Birgitta Staflund og hendes dejlige hanhund Will. Birgitta og Will er det mest vindene makkerpar på danske A prøver i sæsonen 2008. Will har bare været suveræn.
Til Jer, der ikke kender sagen - så handler det kort fortalt om, at der er nogle Sjællandske markprøvedeltagere, der har klaget over at Birgitta har fået lov at stille Will i vinderklasse i Danmark, selvom Will ikke har bestået en kvalifikationsprøve. Andre fra udlandet har også deltaget i vinderklasse, uden bestået kvalifikationsprøve, men de har ikke vundet så meget i sammenligning med Will, så dem er der ikke blevet klaget over. Det er skærpet i vores markprøvereglement, at de udenlandske hunde kan deltage, såfremt de må stille i vinderklasse i deres hjemland. Will er godkendt til at stille i vinderklasse i Sverige.
Punktet vedr. Birgitta og Will var ikke på dagsorden - der var ikke stillet forslag møntet på klagesagen, men alligevel fik det punkt lov til at fylde rigtig meget på årsmødet.
Jeg har kun én kommentar; Rejs Jer fra Potten og brug jeres energi på at træne hund, så I kan vinde markprøver istedet for at tale os andre ihjel med pinlige påstande.
Jeg håber, at vi danskere fortsat er velkommen i udlandet til forskellige konkurrencer, selvom vi åbenbart ikke alle har lyst til at byde udenlandske retrieverentusiater velkommen her i Danmark.
Faktisk fik alle os, der går på prøver én over snuden. Vi får nemlig mere for vores kontigent, fordi vi rent faktisk støtter op om arrangementerne, i modsætning til de medlemmer, der ikke deltager i klubbens aktiviteter??? Hvad skal det betyde? Skal vi give folk pengene tilbage hvis de ikke er aktive i klubben, eller skal vi droppe prøveaktiviteter, så nogen medlemmer ikke får for meget for deres penge?
Mit årsmøde sluttede efter godt 4 timer. Endelig var det lykkedes at komme igennem dagsorden. Alle udvalg havde aflagt beretninger, fremsatte forslag var drøftet og sat til afstemning, og tilbage var punktet evt. Og der slap min tålmodighed op, for lige da jeg troede, at vi måske kunne tage nye emner op - ja så startede det forfra med beskyldninger, påstande og pinlige teorier om sammensværgelser. Jeg valgte at gå fra mødet.
Efterfølgende er jeg faktisk ærgelig over, at jeg ikke blev og brugte mit krudt på at sige højt, at jeg sætter pris på alle de mange arbejdstimer, der er nogen, der har lagt i udvalgsarbejde i Dansk Retrieverklub - så jeg kan komme afsted på prøver med min hund - Tak, fordi I er med til at gøre det muligt! I er jo én af forklaringerne på, at jeg er medlem af lige præcis vores klub!

2 kommentarer:

Yours Truly sagde ...

Åh Iben...de andra svenska deltagarna har ju faktiskt både cert och 2 vinnare.
De är precis som jag markprövedomare och kan reglementet. Vad kan det då finnas för skillnad?
Att de är män kanske...det är den enda skillnaden jag finner.

Yours Truly sagde ...

Och tack alla jättehärliga människor som jag mött i Danmark på proven. Det har varit härligt att möta så mycket fina människor också!
Vi ses i morgon Iben och Thomas!