www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

mandag den 16. februar 2009

På gensyn Will, det var hyggeligt

Idag er Thomas kørt afsted til Sverige for at aflevere Will tilbage med pænt tak for lån. Penny er ikke længere særlig forelsket i sin Will, så vi synes det var bedst at returnere ungersvenden, inden der opstår diskussioner parret imellem.

Jeg har talt med THomas, der allerede havde været ude og træne Charlie sammen med Birgitta. Selvfølgelig var det hegn, der skulle forceres. Thomas skulle afprøve om Charlie fortsat kunne huske hvad det drejer sig om - og det kunne Charlie. Thomas berettede stolt, at Charlie kan springe flere hegn under samme øvelse - også på dirregerings opgaver.

Herhjemme hygger alle vi tøser os. Gem (der kan være lidt for nysgerrig) havde været lukket inde i køkkenet mens jeg var på arbejde, og det er en fejl. Gem er opvokset i hundegård og her ved os bor hun både i huset og i hundegård, men vi lader hende ikke være alene i køkkenet, for hun stjæler. Og mens jeg havde været væk var det lykkedes hende at rive en skål , viskestykker og en dug på gulvet. Vi har ingen andre hunde, der kan finde på den slags.
De andre tøser har selvfølgelig taget stor afstand til den skandale Gem har skabt. De har med al tydelighed vist, at de ikke har haft noget med sagen at gøre.
Ja, ja, nu er der ryddet op og Gem er tilbage i varmen, men jeg tror ikke, hun skal være i køkkenet imorgen, mens jeg er på arbejde.

Ingen kommentarer: