www.Sportygundogs.com

Besøg min web-butik; www.sportygundogs.com , hvor kvalitets træningsartikler, hundepuder og andet til den arbejdende hund er nøje udvalgt efter at det er blevet testet her i kennelen og til vores træning.

onsdag den 28. januar 2009

Hvad er " Halskæden" til?

En (anonym ?) har spurgt hvad "halskædens" funktion er? Så her kommer en lille forklaring;

Halskæden er super til brug ved fri ved fod - i det stadie, hvor hunden ikke helt har styr på øvelsen og hvor vi ofte plejer at "snøre" snoren med rundt om halsen - for at hunden fortsat har fornemmelse af halsbånd. Her kan vi nøjes med "halskæden" og behøver ikke at fjumre med snoren og være bange for om snoren glider ned så hunden kan snuble i den.

En anden klar fordel er anvendelse ved apporteringsarbejde. Vi bruger primært retrieverliner, når vi arbejder med hundene. Når jeg træner unghundene laver vi en masse "huskedummy" arbejde, hvor hunden er med ude og smide en dummy, så vender vi om går væk fra dummyen og afstanden tilpasse hundes træningsniveau. I starten er det således, at hvalpen/unghunden vil hente dummyen så snart den er smidt - her kommer "halskædens" fordel ind - for det er nemt at holde i snippen, mens man opmuntrer hvalpen/unghunde til at følge med og så snart man vender om kan man sende hunden direkte på dummyen. Man behøver ikke først at bruge tid på at tage snoren af.

Det samme ved markeringsarbejde -man kan kan tage snoren af - og have en enkel finger i snippen, såfremt man er usikker på om hunden bliver siddende, når der bliver kastet - igen er det en fordel, at man ikke skal have snoren af og dermed risikere at forstyrre hundes hukommelse.

I går morges havde alle tre hunde Halskæde på simpelthen for at afprøve funktionerne, men jeg tror nu ikke Josh var med på hvorfor han pludselig var "stadset ud". Men "færdigt trænede " hunde kan også glemme at gå ordentlig fri ved fod - eller ikke rykke i sædet, når der kastes og her kan man med fordel trække igen - i snippen.

1 kommentar:

Yours Truly sagde ...

Prova själva och se, Birgitta-snodden funkar alldeles utmärkt - om man inte överanvänder den!

Birgitta SW